Mit første møde med netdating var 40plus i april sidste år. Det var en ny og fremmed verden for mig. Jeg blev hurtigt grebet af 40plus, det var spændende at skrive med fremmede mennesker, sjovt at læse i forum og sådan gik der et par måneder. I juni måned var der et event i Århus, og selv om jeg havde stor lyst til at melde mig til, tøvede jeg noget. Var det virkelig noget for mig? Var der overhovedet nogen, som jeg kunne snakke med? Tankerne hvirvlede rundt i hovedet på mig, i det ene øjeblik havde jeg lyst og i det næste øjeblik turde jeg alligevel ikke.
Situationen blev drøftet med en god veninde, og det endte med at jeg meldte mig til. Det værste der kunne ske var jo trods alt bare, at det var kedeligt, og så kunne jeg køre tidligt hjem.
Med bævrende hjerte kørte jeg hjemmefra en smuk sommerdag med 30 grader i skyggen. Målet var ”Det grønne hjørne” i Århus city. Jeg kom i god tid og slentrede ned ad strøget. Normalt ville jeg kigge butiksvinduer, men den dag var det anderledes. Jeg studerede nøje de mennesker der gik foran mig, var de også på vej til event? Da jeg endelig kom til restauranten, var der ikke nogen at se udenfor…og heller ikke indenfor sad der ret mange. Hjælp..jeg fortrød allerede, at jeg var taget af sted. Jeg kendte stedet fra tidligere besøg, så fast besluttet på ikke at give op, gik jeg ovenpå og blev vist ud på tagterrassen. Her sad allerede hen ved 20 mennesker og snakkede på kryds og tværs. Jeg følte mig som Palle alene i verden og stod lige et par sekunder helt stille, inden jeg bevægede mig ud blandt alle de fremmede ansigter.
Ved det ene langbord, sad 2 kvinder på min egen alder, de kiggede op og spurgte, om jeg ikke ville sidde sammen med dem. Det ville jeg jo hellere end gerne, så jeg satte mig ned og snakken begyndte. Hvad er dit nickname…..nå, er du også ny…..er det også dit første evnet. Herligt at høre, at jeg ikke var ene om at have den der underlige mavefornemmelse.
Snakken går lystigt og pludselig siger den ene, at hun helt bestemt har mødt mig før. Vi kigger lidt på hinanden og umiddelbart er der ikke nogen klokke som ringer. Vi snakker lidt om, hvor vi bor, hvor vi har gået i skole og om, hvad vi laver nu. Pludselig dukker gamle minder op til overfladen og en gryende genkendelse viser sig. Jamen altså, vi har faktisk gået i klasse sammen…på HF i Randers. Faktisk spillede vi ret meget Whist sammen i de 2 år. Snakken gik til langt ud på natten og herefter mødtes vi jævnligt til diverse events i Århus.
I dag, lidt mere end et år efter, ses vi stadig og har holdt mange sjove fester sammen med andre fra 40plus dating.
Vi har tit snakket om den dag, da vi mødte hinanden igen efter 30 år. Underligt at søge efter en kæreste og finde veninder, men det har for mig altså været en af sidegevinsterne her på 40plus. Hovedgevinsten kom for ½ år siden, og jeg er nu kun med på 40plus for hyggens skyld.