Den første store kærlighed

Det var forår, træerne var på bristepunktet, solen skinnede og der var noget i luften, som der kun er om foråret. Og hun var liget blevet 15 år. 

At dette forår skulle blive noget ganske særligt, der ville komme til at vare og betyde alt i mange år, havde hun ikke den fjerneste anelse om.

Hun var taget med familien op til sommerhuset for at åbne til den nye sæson. Og de gik en tur på stranden, hvor solen stråler fik havet til at glitre. Luften var ren og frisk.

Hun kunne se en skikkelse i det fjerne, der kom imod dem. Og da de kom nærmere så hun ham for første gang. Hendes øjne blev i et kort øjeblik låst fast af hans, fordi han så på hende, som om han genkendte hende. Han var en flot mand med en stor Schæferhund, som han havde kontrol over. Hans øjne smilede til hende - han vidste hvad han ville.

Hun følte en mærkelig ukendt boblende varme af spænding og forventning brede sig i hele kroppen. Ham måtte hun se igen! Måske i sommerferien!

Og foråret gled stille over i sommeren, hvor det endelig blev sommerferie, og familien flyttede på landet. I mellemtiden havde hun tænkt på ham hver eneste dag og aften, hvor hun slap fantasierne løs og forestillede sig alle mulige situationer med ham. Bare nu ...! Mon han virkelig ...? Hvad mon der ville ske?

En dag gik hun til købmanden med en huskeseddel, og havde hun ikke haft den, var hun sikkert kommet tomhændet hjem.  For der var han - han sad oppe på et tag, der var ved at være færdigt. Han så også hende, for hun blev stående fastnaglet til stedet. Kunne det passe? Han vinkede til hende. Hun så sig omkring, men der var ingen andre. Hun var som lammet. Men hun kunne ikke få sig selv til at vinke tilbage. Og hun for ind i butikken med bankende hjerte og helt rundt på gulvet.

Det var begyndelsen på hendes første store forelskelse, selv om den faktisk allerede var startet i foråret, et langvarigt kærlighedsforhold, der til tider skulle blive stormfuldt og helt slut, indtil de ikke kunne undvære hinanden længere.

De første par år solede hun sig i hans beundring, hans smukke ord udtalte og skrevne. De unikke smykker, som han gav hende. Hun sad på en piedestal og lod sig beundre vildt og inderligt, indtil hun som 17-årig begyndte at forstå, hvad han egentlig mente. Han var jo 10 år ældre, så han havde været en meget tålmodig mand.

Før dette tidspunkt skete det tit, at han pludselig dukkede op der, hvor hun var. - En lørdag aften på 'Sandkroen', hvor Papa Bue spillede for fuld udblæsning og alle var ude og danse. Der sad han pludselig og så intenst på hende, der var ude med andre unge. Han bød hende også op til en dans. Han holdt godt fast, og andet sansede hun ikke. - Når hun havde været til torsdagskoncert, fordi klassisk musik betød meget for hende, og hun skulle hjem, stod han på Nørrebro Station for at følge hende hjem i toget. - Eller efter en italiensk-time på aftenskole holdt han udenfor og ventede på at køre hende hjem. Hun forstod aldrig, hvordan han altid vidste, hvor hun var hvornår.

Selv en sommerferie, hvor hun var i Schweiz sammen med en masse andre unge fra hele Europa, og hun boede 3 forskellige steder, fandt han hende og blev nogle dage. Det var romantisk, mystisk og eventyrligt.

Hun var så blevet et par år ældre og kunne give udtryk for sine ligeså stærke følelser over for ham. Men det var ham, der viste vejen til den 7. himmel, til Louisianna med moderne kunst, til en lækker middag på en restaurant, til Montmartre, hvor Ben Webster, Dexter Gordon og andre af de store jazz-musikere ofte improviserede over et tema.

Han lærte hende så meget nyt, og hun var lærevillig. Især lærte han hende alt det, han vidste om kærlighed og om at elske. Det brugte de en hel del tid på. Mange forskellige steder og på alle tidspunkter af døgnet. Der fandtes virkelig en 7. himmel. Og hun blev en ung, selvsikker kvinde. De var dybt forelskede og kom til at elske hinanden.

Han vidste så meget om så mange emner, der var ukendte for hende. Han åbnede en helt ny verden, hvor hans kunstner-venner også befandt sig. De var kunstmalere, digtere og musikere.

De begyndte også at besøge hinanden, hos hende (og hele familien), hos ham i hans lejlighed.

Men da det gik op for hendes far, hvad der rent faktisk foregik, kom der alvorlige krav på bordet. Det blev til en mandesamtale mellem hendes far og ham, hvor han blev krydsforhørt om sine hensigter, om han kunne forsørge hende osv. Og så skulle de forloves, basta!

Det blev de så på hendes 18-års fødselsdag med skinnende nye guldringe, pinlig familiemiddag og taler. Han tog det fint.

Derefter gjorde de alt, hvad de ville. Hun gjorde sig helt fri af familiens normer og traditioner. De var bare lykkelige.

Efterhånden formede han hende til den unge kvinde, han åbenbart havde drømt om. Og hun lod sig forme. Hun ville gøre alt for ham. Også flytte ind til ham, hvilket forårsagede adskillige mærkværdige hændelser i hendes familie. Stor skandale! Det gjorde man ikke!

Jo, det gjorde hun! Samtidig var hun begyndt at studere, og han arbejdede. Hun måtte lære at lave mad. Og ellers hyggede de sig om aftenen med forskellige spil, så deres (hans) venner, var ude til fester og tit i biografen. Til disse fester blev han altid hønefuld, hvilket gjorde hende dybt fortvivlet. Hun fandt ham sovende i et badekar, hundesyg, helt langt væk fra virkeligheden, og kunne intet stille op. Men hun glemte det hurtigt igen.

Sådan fortsatte deres liv sammen. At det hele ikke var helt så romantisk mere, ville hun da i hvert fald ikke indrømme - hverken over for sig selv eller mere specifikt over for familien. Han begyndte at gå ud om aftenen uden hende. Så der sad hun alene, uforstående og ked af det. Hvorfor ville han hende ikke mere? Var hun blevet kedelig? Hun havde jo gjort alt for at gøre og være, som han ville have det!

Dog mærkede hun en stigende vrede imod ham over, at han bare blev væk og blev mere og mere ligeglad med hende. Så efter et par år, hvor hun trods alt stadig var den, han havde gjort hende til, vågnede hun op til dåd med sin viljestyrke intakt. Der opstod skænderier, og deres forhold sluttede for 1. gang. Det varede nogle måneder, indtil de ikke kunne undvære hinanden længere. Sådan gik det så igen i nogle år.

Indtil hun ikke ville mere. Hun meddelte ham, at hun flyttede. Han blev chokeret. Hvad var nu det? Det forstod han da ikke. Men det gjorde hun. Det var helt slut. Og hun rejste et år til udlandet for at opleve en helt masse og arbejde, og hun havde det så pragtfuldt, selv om han stadigvæk spøgte i hendes tanker. Men nej, ikke mere!

Da hun var kommet hjem, havde fået lejlighed og et godt job, ringede han til hende en enkelt gang. Og det var det!

Man siger jo, at gammel kærlighed ikke ruster. Men hun mente nu, at det var forkert. For hende var det i hvert fald. Ellers var hun jo heller ikke kommet videre i sit liv.

Helt undgå at tænke på ham engang imellem kunne hun dog ikke.

Men der skulle gå over 25 år, før de mødtes igen. For allersidste gang. Hun var først i 40'erne og han nærmede sig midt 50'erne. Skønt de begge havde glædet sig til at ses igen, blev de begge alvorligt skuffede. For de billeder, de havde i deres hoveder, var forældede, og begge havde ændret sig i betydelig grad. Resultatet blev, at de faktisk bare fortsatte der, hvor de sluttede for så mange år siden. Der var ingen følelser tilbage. Alt imellem dem var væk, bortset fra nogle få minder der hurtigt blev overstået.

Endelig var de helt færdige med at tænke på hinanden. Og de fortsatte hver deres liv.

Men hun ville ikke have undværet en eneste af alle de skønne oplevelser, de havde haft sammen.

Og således fortalte hun om historien om sin første forårskærlighed / soulmate videre til børn og børnebørn.